Middelalderurter

Middelalderurter

v/ Landsbyheksen 

og Urtetrolden

Logo Middelalderurter (foto: Charlotte Gillesberg)


Hvem er Middelalderurter ?



Middelalderurter er et hobbyforetagende, som styres af Landsbyheksen (Charlotte) og Urtetrolden (Niels Peter) - ofte suppleret med Den Mørke Viking (Marcus).
Nyeste "skud på stammen" er vikingedatter og Heksens lærling (Kira).

Fru Else Jensen, Frederikssund, sponserer visse ting, heriblandt nærværende hjemmeside.


Middelalderurter er udsprunget af vores tidligere engagement i Middelalderlandsbyen i Brøndby. Her har vi deltaget på markeder og andre arrangementer.

Men vi tager gerne ud på forskellige markeder, byfester m.m. - og meget gerne historiske - som aktører og kommer naturligvis i vores vikingedragt.

Kontakt os, hvis du ønsker vores deltagelse på dit marked el.lign.


Vi ønsker at fortælle om brugen af urter i madlavning og til medicin, som det dels kunne være foregået og dels er foregået i vikingetiden og middelalderen, med en tilknytning til nutidens mennesker og levevis.

Vi fortæller også gerne om de ting, som videnskaben og arkæologien indtil videre har fundet ud af omkring sygdomsbekæmpelse, sårbehandling, kirurgi m.m. i forhistorisk og historisk tid.


Vi fremstiller (og sælger) salver, læbepomader, skægolier og fodbadesalte (og indimellem også urtesalt og blomstersukker) baseret på urter og æteriske olier, alt med urter hovedsageligt kendt fra vikingetid og middelalder/renæssance - og måske finder vi på et tidspunkt andre ting at tilføje, så som urteteer.


Det er også muligt at booke Middelalderurter til f.eks. et homeparty - i sådanne tilfælde vil vi møde i vores vikingedragt og fremvise vores produkter, som selvfølgelig også vil kunne afprøves.


Vi har også mulighed for at tilbyde foredrag af forskellig længde om urtemedicin og anden sygdomsbekæmpelse med mere i forhistorisk og historisk tid med vægten lagt på vikingetiden og (især) middelalderen. Foredrag kan afholdes næsten alle steder, inklusive hos private, og kan tilpasses i både længde og indhold.

Du kan se, hvilke foredrag vi tilbyder på vores Produktside.

Kontakt os for nærmere aftale ved at bruge kontaktformularen på denne side.


Du kan læse lidt mere om os hver især nederst på denne side.


Middelalderurter på Oldermandens Marked 2021 (foto: Charlotte Gillesberg)
Middelalderurter på vikingemarked (foto: Københavns Historiske Markeder)

Mød Middelalderurter - 2025


Du kan møde os disse steder i år (vi tager forbehold for diverse restriktioner og andet force majeure, der kan opstå).


OBS: Flere markeder kan komme til, så hold øje med kalenderen!



Dato

Hvad

Hvor

12. april

Familiedag og bopladsåbning m/ vikingemarked

Frederikssund Vikingeboplads, 3600 Frederikssund

6.-9. juni

Københavns Historiske Marked

Kræmmerstien 1, 2750 Ballerup

20.-22. juni

Sommermarked

Frederikssund Vikingeboplads, 3600 Frederikssund

8.-10. august

Stevns Vikingemarked

v/ Sydstevnshallen, Rødvigvej 62, 4673 Rødvig Stevns

16.-17. august

Gøngemarked

Lundbyparken, 4750 Lundby

6.-7. september

Ishøj Vikingemarked

Ishøj Tange, Skovvej 121, 2635 Ishøj

18. oktober

Familiedag og bopladslukning m/ vikingemarked

Frederikssund Vikingeboplads, 3600 Frederikssund

30. november

Julemarked på Bakkedal / Bakkegården

Mellemvej 2, 4792 Askeby, Møn

13. december

Lysfest og Vintermarked

Frederikssund Vikingeboplads, 3600 Frederikssund

Morter med urter (foto: Charlotte Gillesberg)

Kontakt os her

Send os en besked, hvis du har nogle spørgsmål, eller ønsker at få os på besøg

- eller hvis du vil bestille en salve (Felter med * er obligatoriske)

 
 
 
 

Personerne i Middelalderurter

Charlotte er uddannet kontorassistent og har arbejdet som sekretær i mange år, men fik for en del år siden interesse for brugen af urter i forbindelse med sygdom i familien.


Charlotte har fulgt flere online-kurser og webinarer samt læst mange, mange bøger og online-artikler for derigennem at skaffe sig viden om de forskellige urter og deres muligheder.


I forbindelse med tidligere frivilligt arbejde i Middelalderlandsbyen i Brøndby kom interessen for urternes brug i tidligere tider, og det har så resulteret i Middelalderurter, som Charlotte startede sammen med sin mand Niels Peter i august 2019.

 

Det er Charlotte, der udfærdiger teksterne om de forskellige urter, laver salver og meget andet i Middelalderurter.

Niels Peter er uddannet speditør og toldklarerer og efterfølgende også kontorassistent og har arbejdet både som lagermedarbejder, lagerchef, kontorassistent, servicemedarbejder og IT-supporter.


Niels Peter har i mange år været vant til at bruge blandt andet urte-te og andre urtepræparater, grundet en indgående interesse gennem mange år i hans familie.


I Middelalderurter er Niels Peter den, der tager sig af mange af de praktiske ting og hjælper sin kone Charlotte, når hun laver salver.

Det er Niels Peter, der har lavet de træ-møbler, vi bruger i vores telt, når vi er på marked.


Niels Peter har også, med hjælp fra Charlotte, lavet fodbadesalte med urter.

Marcus er søn af Charlotte og Niels Peter og blev i januar 2023 færdig med sin uddannelse som klejnsmed, som han også arbejder som til daglig.


Marcus har ligesom sine forældre været frivillig i Middelalderlandsbyen i Brøndby, men har vikingetiden som hovedinteresse.

Han er glad for at kæmpe med sværd og spyd, men giver også gerne en hånd med, når Middelalderurter er på marked - også med at stå i boden og sælge og fortælle om såvel varerne som de forskellige urter.


Marcus har et flot stort skæg, som skal plejes, og derfor har han - sammen med sin mor - udviklet skægolie med urte-udtræk.

Kira er blevet en del af familien og bliver derfor også kaldt Charlottes og Niels Peters vikingedatter.


Kira er under uddannelse til psykomotorisk terapeut, men har sideløbende en stor interesse for lægeplanterne, både de "gamle" kendt fra historisk tid, men også de nyere.


Kira vil også indgå i Middelalderurter som produktudvikler og vil sandsynligvis få sin egen produktlinje med parfume og anden form for kosmetik, der dog stadig vil have baggrund i de gamle lægeplanter og derfor vil passe fint ind i Middelalderurters øvrige sortiment.


Kira vil også deltage på nogle markeder, hvor du kan hilse på hende.